Ponyavlen har hele tiden fascineret mig; dels synes jeg, at det er fantastisk med en avl, hvor alle størrelser er præstenteret. Jeg har også den filosofi, at det gælder om, at få børnene interesseret i knabstrupperne, og det gøres bedst ved at lave ponyer med et super temperament og i øvrigt af høj kvalitet.

I 1990 blev den 2-års hoppeplag Lizetta af Engesgaard KNN 1733 købt. Det tog lang tid at finde hende. Hun var hvidfødt og med en afstamning, der ikke var i ret mange ponyer. Hun havde også det mest fantastiske rolige, og blide væsen. Hendes første føl var Norkrons Lotus KNN 124, og så var min ponyavl i gang.

I 1998/99 gik jeg helt over til ponyerne. Hestenes stutterinavn gik fra Norkrons til Norrings. Jeg havde på daværende tidspunkt Norkrons Lotus, den tyskfødt hingst Sandokhan KNN 114 og Ann bertha af Kirstinelyst KNN. De repræsenterede en god del af linier, som jeg var interesseret i, og levede samtidig op til mine øvrige krav.

Siden kom Vig Ætsted KNN 1759 til, og i 2001 hentede jeg 2 plettede hoppeføl hjem fra det berømte Broomells stutteri i England. I England blev jeg meget fascineret af ideen om, at dyrene skal gå i stod.

Mange har spurgt mig, om jeg ikke har problemer med at forsvare avlen af knabstrupperponyer. Dette fordi netop knabstrupperen er så historisk en race, og hvor det (selvfølgelig) kun var store heste oprindeligt. Hertil må jeg svare: ”NEJ”.

Selvom jeg holder meget af knabstruppernes historie, og har interesseret mig meget for den, så mener jeg, at man til enhver tid har avlet heste til tidens krav. Nutidens krav omfatter også ponyer. Vi lever alligevel ikke i et museum.

Derud over har jeg nogle af de linier, som kan føres længst tilbage: De er repræsenteret ved hingste som Pele KNN 58 og Niro af Thorsager KNN 88, men hoppen Vig kan via sin fader føres tilbage til en hoppe på Knabstrup Gods (på kun 7 generationer). Det er der såmænd mange store heste, der ikke kan præstere. Selvfølgelig er der indkrydset ponyer – ellers ville der ikke komme ponyer ud af det.

Om hjemmesiden har kan siges, at selvfølgelig er der reklame med i det, men jeg vægter også, at der er reelle og faktuelle oplysninger.

Siden 2008 har jeg kun avlet et enkelt føl – ikke fordi jeg ikke interesserer mig for avlen og racen, men i erkendelse af, at man ikke kan nå alt. Jeg har her vægtet det højere, at kunne begynde at få udgivet nogle ting.

Merete Norring, 2012